Introduktion til VATA

Velkommen til
Her kan du læse lidt om din type. Det vil give dig en bedre forståelse af den type yoga, de opskrifter og de livsstilsråd, som jeg vil anbefale dig igennem dette forløb. Jeg glæder mig til at høre om de resultater, du opnår.
Opskrifterne kan du vælge at lave dine egne variationer af (Læs: Hvad du har i køleskabet) bare du overholder de overordnede regler for, hvad din Dosha bør spise. Med hensyn til livsstilsrådene vil jeg anbefale dig at akkumulere dem. Det vil sige, at du på 2. dagen både laver 1. og 2. ritual - og på 3. dagen laver 1., 2. og 3. osv.
Jeg håber selvfølgelig også, at flere af ritualerne bliver bestående vaner i dit liv. Der kan selvfølgelig være nogle ritualer, der vækker noget mere i dig end andre.
Lidt om Vata
Vata dosha har en tendens til at være den mest spinkle af de tre kropstyper. Vata typer kan faktisk have svært ved at tage på i vægt. Rent fysisk er vata typisk tynde med fremtrædende knoglestruktur, og de har en tendens til altid at fryse.
De har tør hud og tørt hår, og så har de mindre muskeltonus.
Mentalt lærer de hurtigt og glemmer hurtigt, nyder forandring og er meget kreative.
Følelsesmæssigt bliver vata typer let ivrige, men kan også hurtigt blive ængstelige.
Når de er ude af balance, kan vata typer have dårlig fordøjelse med masser af luft i maven og forstoppelse. De kan have tørre luftveje i næsen og bliver nemt forkølede om efteråret og vinteren. De kan også nemt komme til at lide af søvnløshed, forvirring og glemsomhed
Livsstil:
For at få bugt med søvnløshed og den generelle uregelmæssige livsstil, er det yderst vigtigt at have en fast rutine, hvilket vata typer selvfølgelig har en tendens til ikke at have. Alligevel bør du altid vågne på samme tidspunkt, spise frokost på samme tidspunkt og gå i seng på samme tidspunkt. Desuden vil vata typer have gavn af en varm, krydret drik ved sengetid.
Kost
Hvis du har brug for at afbalancere Vata, så skal du primært holde dig til en kost som er tung, nærende, krydret, fed og varm.
Det vil typisk være supper, simreretter/sammenkogte retter og varm havregrød til morgenmad.
Hold igen med
- tør, let og kold mad.
- tørre/knasende fødevarer,
- kulsyreholdige drikke og kolde/rå grøntsager.
Deres ideelle kost består af varme, tilberedte fødevarer, kogte kornsorter, nødder, tilberedte grøntsager og varme drikke.
Som vata skal du huske dig selv på at spise regelmæssige måltider. Hvis du er optaget af et projekt, kan du nemt glemme at spise. Tag dig derfor tid til at sidde ned og nyde 3-4 varme, stabiliserende måltider i løbet af din dag. Vata har godt af at holde sin uregelmæssige natur i balance ved at spise regelmæssigt. Sultekure kan have voldsomme energimæssige og følelsesmæssige følgere.
Yoga:
Vatas optimale yogatræning vil oftest være Power-Yoga, Hot Yoga og Hatha Yoga - gerne med fokus på muskelstyrkende yoga og mobilisering af ledene - og gerne så du får varmen.
Som Vata er det særligt vigtigt at holde sig til en regelmæssig træning på faste dage og forpligte sig selv.